Næste Workshop Søndag 23. November

Day(s)

:

Hour(s)

:

Minute(s)

:

Second(s)

Mand, Genopdag dit Autentiske Selv!

Går du med en følelse af, at dit liv kører på skinner, men ikke på den gode måde? Livet går måske “fint”, men det er som om alt er leverpostej og rutine? Eller har du måske en følelse af, at du igen og igen gentager de samme uhensigtsmæssige handlinger, og ikke overraskende med samme uønskede resultat? Årsagen er i begge tilfælde, at autopiloten har overtaget dit liv. Autopiloten er blevet trænet igennem hele dit liv til at få dig til at være og handle på en bestemt måde, så du kan føle dig tryg og undgå ubehag. På overfladen lyder det måske som en god ting, men problemet er, at det er en tilpasset, begrænset udgave af dig selv – en udgave, som måske pleaser for at få kærlighed, flipper ud på kæresten/konen, hvis hun får dig til at føle dig lille, eller undgår at sige sin mening af frygt for konflikter.

Vi har alle denne autopilot i os; det er bare langt fra alle, som er bevidste om den. Før du har fået øje på den og opdaget, at du faktisk godt kan slå den fra, når du ikke har brug for den, vil du i stor udstrækning leve et “reaktivt” liv. Dvs. du handler ud fra, hvad omverdenen kaster efter dig, og hvad din opvækst har lært dig at reagere med for at passe på dig selv. Når du får øje på de steder i dit liv, hvor du er reaktiv, åbner der sig nu en mulighed for at handle anderledes – ikke længere styret af barndommens svære oplevelser, men ud fra dit voksne, modne, autentiske selv.

Indtil du forholder dig til det, der stopper dig fra at udleve en mere autentisk version af dig selv, vil du også ubevidst skubbe det, du længes efter foran dig. Det kan som konsekvens skabe tilstande af kropslige spændinger, uro, angst, depression, følelser af modløshed, frustration og selvkritiske tankemønstre og projektioner på den anden, som udtryk for det ulevede liv.

Denne workshop er designet til dig, der ønsker at komme i kontakt med dit dybeste, mest ægte selv – og samtidig identificere og opløse de indre blokeringer, der hindrer dig i at leve fuldt ud. Gennem en kombination af refleksion, øvelser samt delinger får du konkrete redskaber til at skabe et mere integreret og friere liv.

I løbet af dagen guider vi dig gennem en rejse fra ubevidst reaktivitet til bevidst selvledelse. Du får mulighed for at udforske traumer, skygger og indre overbevisninger, mens du lærer at give plads til både sårbare og beskyttende dele af dig selv. Ved at arbejde med metaperspektivet – at træde udenfor dine automatiske mønstre – kan du begynde at forme en ny vej, hvor du taler for og med dine indre “personligheder” i stedet for at lade dem styre dig.

Hvad du får ud af workshoppen

  • Klarhed over dine indre mønstre – du kan se, hvilke traumer, skygger og overbevisninger der driver din adfærd.
  • Praktiske redskaber til selv‑ledelse – metaperspektivet og indre forældreskab giver dig konkrete teknikker, du kan bruge i hverdagen.
  • Styrket krops‑ og følelsesmæssig intelligens – ved at mærke, lytte til og tale for dine delpersonligheder får du bedre kontakt mellem krop og sind.
  • Øget autenticitet og selvtillid – du lærer at udtrykke dig fra hjertet, uden at skam eller gamle begrænsninger holder dig tilbage.
  • Fællesskab og støtte – gennem deling i en tryg gruppe oplever du, at du ikke er alene om dine udfordringer, og du får inspiration fra andres rejser.
  • En handlingsplan for fremtiden – du afslutter workshoppen med en klar vision for, hvordan du vil leve dit liv fra et nyt perspektiv, hvilket hjælper dig med at sætte meningsfulde mål nu.

Kort sagt: “Mand, Genopdag dit Autentiske Selv!” giver dig både indsigt og praksis, så du kan genopdage og leve ud fra dit autentiske udtryk som mand – fri for de indre barrierer, der hidtil har holdt dig tilbage.

Denne workshop er en del af en serie af workshops af mand og for mænd, der handler om at lade den maskuline livskraft træde mere frem i sin autentiske form til gavn for dig selv og dem omkring dig. Du kan deltage i en eller flere alt efter hvad du føler dig kaldet til. For dem som ønsker mere, vil der være mulighed for at deltage i et længere og mere dybdegående forløb, når der er nok interesserede.

Tilmelding foregår ved at købe en billet nedenfor.

“Dagen var spot on, og jeg er og var helt fyldt op med taknemmelighed og energi da jeg kørte derfra, da jeg kom hjem sov jeg 10 timer. Jeg vil helt sikkert møde op igen, når I vender tilbage med mere.”

Peter Kew

Deltager

“Den viden Jesper og Bjørn har var virkelig givende og lærerigt og deres kunst i at holde et rum med 15 fremmede, for hinanden, mænd, var virkelig styrkende for vores fælles forbindelse!”

Sam Olsen

Deltager

“Jeg synes workshoppen havde en rigtig god balance mellem teoretisk indføring, sharing og øvelser og der var god tid til de enkelte øvelser. Det her er vigtigt arbejde og jeg kan af hele hjertet anbefale workshoppen.”

Jens Christian Elle

Deltager